HOLD RECEPTION PÅ PERRONEN

På et eller flere tidspunkter i livet byder muligheden sig for, at du kan samle familie og venner til en reception. Det kan være, at du kan fejre jubilæum på arbejdet eller at du ønsker at holde en fødselsdagsreception i stedet for en fødselsdagsfest. Uanset hvad, så har Perronen rammerne til den helt rigtige reception. En reception er en god mulighed for at samle en masse mennesker du har kær uden at det bliver for formelt. Her kan dine gæster måske komme og gå inden for et givent tidspunkt i løbet af dagen. Uanset hvordan du ønsker at holde receptionen, så kan Perronen klare det praktiske for dig. Personalet bag Perronen har mange års erfaring fra branchen samt med afholdelse af diverse arrangementer som konfirmationer, bryllupper og lignende. Du kan derfor trygt lægge ansvaret for din reception i deres hænder.

DE HELT RETTE LOKALER TIL RECEPTION

Perronens lokaler er især idéelle til afholdelse af reception, da de er fleksible i både form og størrelse. Lokalerne kan tilpasses netop den type reception, som du ønsker at holde. Perronens selskabslokaler kan rumme alt fra 10 personer og helt op til 600 personer, hvorfor du både kan invitere familie, venner og kollegaer forbi for at fejre dig. Ydermere giver den rå og enkle indretning dig mulighed for at sætte dit eget personlige præg på receptionen, da du med lokalerne simple indretning har næsten frie tøjler i forhold til at danne stemningen i rummet. Der vil også være mulighed for forplejning hele dagen igennem, hvilket både gælder lette morgenmadsanretninger, frokostbuffet eller aftenmenu samt buffet, som du kan læse mere om her.  Det er helt op til dig, hvad du ønsker at servere for dine gæster. Hvis receptionen skal ende ud i en fest i løbet af aftenen, så vil der også være mulighed for at arrangere bar med dertilhørende bartender samt musik til at danne den musikalske ramme for dagen.

I NÆRHEDEN AF AARHUS OG SKANDERBORG

Til en reception inviterer du måske både familie, venner og kollegaer som kommer fra både nær og fjern. Derfor vil det være en fordel, hvis lokalerne er lette at komme til. Dette er heldigvis tilfældet med Perronens lokaler, som er placeret i Hørning. Hørning finder du centralt placeret mellem Aarhus og Skanderborg, hvor der er under et kvarters kørsel til og fra Perronen fra begge byer. Derudover er der gode forbindeler med den offentlige transport, så det er så let som muligt for dig og dine gæster. Hvis og såfremt din reception er et heldagsarrangement, så vil der også være rig mulighed for at benytte de mange overnatningsmuligheder, som I kan finde både i og omkring Hørning, Skanderborg og Aarhus.